Hvordan virker RFID systemet?

Se den korte video, der viser hvordan RFID-læseren registerer indholdet i boksen uden at der skal ske en aktiv registrering af kasserne.

RFID video Hvordan virker RFID teknologien

Det der teknisk sket er at der sendes et radiosignal fra RFID scanneren til en RFID tag, der sender sit ID og andre lagrede data retur til scanneren.

I RFID systemet er alle objekter, der ønskes sporet, forsynet med en tag (forkortelse for transponder) og der er placeret læsere/readers de steder i processen hvor man ønsker at tracke data, eller tilføje data til objektet via tagen.
 Læserne er ofte forbundet til det administrative system via et middleware der håndterer al kommunikation og styring af RFID-læseren.

Formålet med en Middleware er filtrering, forbehandling, validering og klassificering af RFID-data inden de videresendes til et bagvedliggende WMS eller ERP system, som normalt ikke har disse funktioner indbygget.

Middleware eller en RFID Core server sikrer også et meget fleksiblet system hvor det er enkelt at implementere en ny type RFID læser uden det kræver ændringer i det begvedliggende administrative system.  

Sammenligner man RFID med andre datafangst-systemer, adskiller det sig ved:
  • At man kan skrive til tag'en uden, at det entydige ID (UID) overskrives.
  • At TAGen kan aflæses selv om den ikke er synlig
  • "Demand driven" samling og sporing af kompleks ordreproduktion
  • At man kan læse mange IDer på een gang - on the fly

Om man både kan læse og skrive til en RFID tag afhænger af den standard man har valgt, HF standarder som ISO 1443 (mifare og NFC) og ISO 15693 bestemmer at man både skal kunne læse og skrive til tag'en, det samme gør sig gældende for UHF EPC GEN2.